TUR TIL FAABORG

* Sommerturen af Ellen R

* Tak fra Sonja

* Mange foto længere nede på siden.

 

SOMMERTUR TIL FAABORG.

Lørdag d. 10. august blev en dejlig dag for os der var tilmeldt til den traditionsrige sommerudflugt.

Vi mødtes kl. 07.45 og vi var 26 søstre der var i tophumør til at gense hinanden efter næsten 3 måneders sommerpause.

Lisbet og Jørgen var som sædvanlig vores trofaste chauffører på denne dag og vejret var fint, så turen over Sjælland og storebæltsbroen gik som smurt. Ved Nyborg var der kaffepause og dejlige hjemmebagte boller og skønt at stå og drikke kaffe og se den flotte bro der nu allerede er 21 år gammel- AK  hvor tiden går.

Ind i bilerne igen og så videre mod Faaborg. Sonja tog imod os- det var dejligt at se hende- og Sonja gav os forslag til hvad vi kunne vælge at se i den gamle købstad.

Vi var 4 søstre der valgte at tage på Faaborg kunstmuseum der ligger lige midt i byen og var en flot ejendom der er over 100 år gammel. Indgangspartiet var meget imponerende med søjlegang. På Faaborg museum er der hovedsageligt billeder af fynske malere, såsom Johannes Larsen, Fritz Syberg og Anna Syberg. Flot   Flot.

Nogle tog sig et lille hvil på torvet, lyttede til musik og fik et lille glas. Andre var rundt i byen butikker.

Kl. 13 kørte vi til Sonja og Asger. Det flotte store hus ligger lige ved siden af Hvedholm slot. Sonja bor på avlsgården. Her blev vi hjertelig modtaget.

Som sønderjylland er berømt for sit kaffebord, kan jeg sige at Sonja nu er berømt for sin kyllinge frokost!! Vi fik mange gode retter med kylling og meget forskelligt tilbehør til. Tiden gik hurtigt med mad, drikke sang og taler, jo, der var en god stemning. Det var også dejligt at hilse på 2 søstre fra Faaborg logen som kom på  besøg.

Kl.17  sagde vi farvel til Sonja og Asger og kørte direkte til Bagsværd hvor vi ankom til den planlagte tid kl.19.30 efter en rigtig god dag med højt humør.

Tak til alle for et godt arrangement, tak til Lisbet og Jørgen for fin kørsel på over 400 km. En helt særlig TAK  til Sonja.

Ellen R.

_______________________________________________________________________________

 

Kære søstre.

TUSIND TUSIND tak for de flotte blomster og den fine søstergave.

Tak til str OM for den fine tale og fødselsdagssang. Det glædede mig meget.

Tak fordi I tog turen herover, det var så dejligt at se jer allesammen igen. Nu ligner stuerne igen sig selv. Bordene er væk og de gamle have stole gemt af vejen. Men hvor der er hjerterum er der husrum. Tænk at vi kunne være 30 på en gang.

I er alle meget velkomne til at komme igen en anden gang og gerne til overnatning. Måske bare som et lille PIT STOP som flere allerede har benyttet. Der er så meget vi skal se og opleve sammen.

Men lige nu holder vi en lille pause efter en lang sommer med rigtig mange gæster.

Kærlig hilsen til jer alle

Sonja

afgang fra Bagsværd
Med "mor" bag rattet
kaffe- osv - pause
hygge på Faaborg torv
Mer hygge....
grev Preben Bille Brahe
buste af Bissen.
udsigten fra hoveddøren
Vi kan lige være her....
og snakken gik livligt.
nogle var med på sidelinien
linde alleen.
indgang til slottet
små hyggelige gader
brombær er lige netop begyndt at modne
chaufføren siger nu skal I hjem
Kom godt hjem .
porten fra 1634.
gårdspladsen .
Når man ser det hele lidt fra oven.... set fra tårnet.