Standardside

 

Her kommer uddrag fra Carsten Frank og Kristian Lilholts bog : Land

Digte og foto af fantastiske malerier.

 

Herunder digte fra Kristian Lilholts sidste nye album.  Gengivet her med tilladelse.

 

Vilde roser. Sonja

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Æbleblomst i tusindtal. 

Tag en bid af Januar

Knæk et stykke af Marts

Lad isen smelte i mit hjerte.

Jeg har ventet så længe på lysets tid

Slip mig fri af aftenland og dunkel smerte.

 

Du hvide sarte æbleblomst

som slukker mørket i mig.

Dit tusindtal er et lyshavs rige,

som griber april og viser vej.

Du er så tyst og liden,

at selv fanden i mig må vige.

 

Din gren rækker ud efter mere

snapper efter vejr og vind.

Du deler med syren en herlighed

En tindrende morgendag med solskin.

Dog så kort du varer

som ilddans når sol går ned.

 

Tag en bid af Januar.

Knæk et stykke af marts.

Lad isen smelte i mit hjerte.

Jeg har ventet så længe på lysets tid.

Slip mig fri af aftenland og dunkel smerte.

 

De vilde roser.

Jeg er vågen under en dyne af sommernat,

der lydløst lister rundt i mit mørke.

Du efterlod mig i en gådefuld drøm af virkelighed,

og nuhører jeg nattergalens fuldmåne sang.

 

Jeg indånder den lyse stjernehimmel,

og glemmer de torne vildrosen skar mig med.

For du var så ung, og du duftede så smukt

at jeg kunne gå på midsommerbålets gløder.

 

Ingen glemmer en farvepalet af lupiner,

og ingen slukker nattens lys.

Duften af hyld når ikke at gemme sig,

før vildrosen igen ridser røde linjer på min hånd.

 

Tiden heler mine sår, og kaster smerten på bålet,

jeg mærker dig i mine skrøbelige tanker.

Var du bare ild eller nattens lys,

og plukker jeg igen den fine vilde rose.

 

Carsten Frank

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det evige blå.

Du lille land.

Du gav mig en tid - de levende år

hvor vejene var små og mange.

Der gik vi - som tiden - med hastige skridt

til solen sank ned og trak skyggene lange.

Min tanke er tideslommer og skælvende strå.

Gid havet må lyse i det evige blå,

og drømmen leve og blive ved og ved.

 

For hos dig lånte jeg et stykke af himlen

og fik en kant af helvede med.

Du lille land

Du gav mig dine fjorde og viste mig dit sind

med vinter storme og sommerbrise.

Der gik vi - over havet - med hastige skridt,

med åbent vindue og hjerte

for kærlighedens vise.

Vi kæmper og segner med livets ur.

Gid himlen må lyse i sit evige blå

og tanken flyve og bllive ved og ved.

For hos dig strejfede jeg lidt af stjernerne

og fik en bid af helvede med.

 

Du lille land

Du gav mig dine fugle - som sang solen op

de lettede med regnvejrssind og tågedage.

Der gik vi - over landet-med hastige skridt

i solskin og mørke- i kulde og på varme dage.

Fra himlen er du græsgrøn og bølgende rund.

Gid Danmark må lyse i sin evige tid

og sangen lyde og blive ved og ved.

For hos dig mødte jeg lyset og glæden

og fik en kant af helvede med.