Birthe Nelboe´s digte

Str. Birthe Nelboe har vi ikke mere blandt os. Men vi bruger ofte hendes digte ved forskellige

lejligheder. En del vil blive lagt her på siden og skiftet ud efter årstid og højtid. Det er vort ønske og

håb, at andre vil kunne få glæde og gavn af digtene.

Vi ved det ville have glædet

str. Birthe Nelboe rigtig meget.

*   *   *

 Længere nede på siden findes digte om efterår - jul - fødselsdag m.m.

 

 Maj.

Kom maj du søde milde

nu er skoven atter grøn,

smuk er skovsøens rislende kilde.

Hvide anemoner gør skovsøen skøn

vi glemmer alt om ufred, krig og had,

nu er man bare jublende glad.

Der meget godt hvert menneske bor,

vi kun på det gode hos dem tror.

 

Juni.

Ja,   juni er den korte skønne sommer,

den med ferie og vandgang kommer.

En gammel skik, uden lige,

en heks på bål vi brænder -

og vor skønne midsommervise

klinger ved hvert bål over det hele rige.

Vi står tavse, jeg tager dine hænder,

vi en stor samhørighed kender.

 

Juli.

I juli synker sommerdagens sol ned engang,

og høduft stiger fra stænge.

Vandmøllen brummer sin sagte sang

vidt over de slagne enge.

Storken deroppe som højt i kreds,

blandt kvidrende svaler sejler.

Hylden ved broen, hvis blomstersne,

den stille blanke mølledam spejler,

aftenklokkens aftensang lyder over vang.

 

Januar.

Den første måned er januar,

den også navnet Janus har.

Den kan være hård og kold,

vi er nu i vintervold.

Så sagte sneen daler ned

og dækker mark og skov,

her er tyst-som om-

den hele verden sov.

Februar.

Så kommer Februar- kort og lille.

I den vi holder fastelavnsgilde.

Så udklædes dreng og pige,

får krone på og ejer et kongerige.

Øde ligger alle marker

frysende står hvert et træ,

men det nye forår venter.

Dybt i mulde- lunt i læ.

 

Tanker om livet.

Uret altid går, tiden ej stille står.

For hvert minut sand i timeglasset-

løber ned- og en dag for vi fred.

 

Livet er en ufattelig gave,

man helst lykke vil have,

dog mange andre ting er med,

godt helbred og med andre fred.

 

Marts.

Så blev det marts.

I denne måned er sol og regn.

En viol viser os det første forårstegn.

Fuglene synger igen i kor,

nu ogsåandre end blomster gror.

Nu tændes håb i hvert et sind.

Vi lukker forår og glæde ind.

Underet i naturen vi ser på ny,

vi løfter blikket mod den hvide sky.

 

Oktober.

Oktober med sol og smukke farver,

nu er det tid at grave haver.

Træerne står med de nøgne grene

og rækker mod himmelen op.

Brænde kløves og stikkes i top.

Tavshed bor på eng og i høje,

stjernen tindrer klart i luft,

hver busk har lukt sit øje.

Hver blomst har gemt sin duft.

 

Naturen

Naturen har klædt sig i vinter hvid,

nu kommer den dejlige juletid.

Lad glæden lægge sig dybt i dit sind,

luk, varme og kærlighed ind.

Giv af dit julesind med ødsel hånd,

derved knyttes venskabets hjertebånd.

 

December.

Hører i kirkekloklokker

som ringer mod sky,

fra de mange tårne

udover land og by?

Det er advent

vi tænder lys

og vi forbereder sul,

Ja, venter i længsel,

for snart er det jul.

Juleklokker med

glædes bud fra Bethlehem,

trænger med julestemning

ind i de mange hjem.

Lad julens glæde

lyde over vang,

stem hver sorgfuld

og nedtrykt sjæl i sang. 

 

Havet.

Havet er som menneskers sind,

roligt for blidende vind,

men også brusende og hårdt,

vinker på en og fører tanker bort.

 

Skibe kan vugge så dejligt og blidt,

havet om Danmark, er dit og mit.

Intet er så afslappende og rart,

som at gå en tur derned til dagens start.

 

Når lykken banker på.

Prøv at forstå, når lykken banker på.

Grib de gode øjeblikke- min ven,

smil-så får du smil igen.

Der er jo så mange glæder,

som koster ingenting.

Se på solopgang - lyt til fuglesang.

Haver med blomster rundt omkring.

Vær glad du kan stå op og være igang.

Hvorfor være fordringsfuld,

livet er da mere end gods og guld.

Ja - blot forstå, når lykken banker på.

*   *   *

Fødselsdag.

Der ligger et år og venter på dig,

med hvide ubeskrevne blade.

Gid livets sol må finde dig,

og give dig glade dage.

 

Hjertelig til lykke på dagen min ven,

ja,-så har du fødslsdag igen.

Du skal se gæster med blomster,

det er din dag helt alene.

 

Ung eller gammel- det er det samme.

Vi fejrer den i den gode ramme.

Det at der lægges år til år,

må ej i din glæde give skår.

 

Som fugl på lette vinger,

her jeg dig gode ønsker bringer.

Mange gode ønsker for deig,

at året bringer glæde på din vej.

*   *   *

ET BREV.

Et brev kan betyde så meget,

var der noget du ikke fik sagt?

Er det alt for længe siden

du selv fik en hilsen bragt?

 

Et brev kan betyde så meget

for den, der er glemt og forladt.

Det kan lyse og skinne som stjernen

der tindre i mørkeste nat.

 

Et brev kan betyde så meget,

og sproget har tusinde ord.

Jeg vil skrive de smukkeste af dem

til dem, jeg elsker på jord.

 

Et brev kan betyde så meget,

hvis man er på et fremmed sted,

så nu vil jeg skrive brevet,

og glæde en ven dermed.

 

Et brev kan betyde så meget,

især i en sorgfuld stund.

Jeg vil skrive nænsomt og kærligt,

hvad jeg ikke fik sagt med min mund.

*   *   *